Bred by i udvikling og afvikling
Forhistorien

BRED eller BREDTH, som byen kaldes i optegnelser fra 1376, eller i 1525 Breiidh, har sikkert sit navn af beliggenheden ved en bredning, der tidligere var her i forbindelse med en smal fjord fra Lillebælt, hvor Brænde Å har sin gennemstrømning i dag. Fra fjorden var det muligt at lande med sine skibe og foretage en midlertidig eller permanent bosættelse i det forholdsvis lave terræn ved bredningen. Sandsynligvis er det også den første, anselige bosætning i det der blev til Vissenbjerg Sogn. et sogn der gennem århundreder var præget af store skove og bakker formet af istiden. Omkring 4 km ad Brænde Å mod vest,  (nærmere mod Lillebælt), findes stadig det store moseområde Neverkær, hvor der har været bopladser for mere end 10.000 år siden for maglemosekulturens første jægere og samlere. Lige siden og op gennem sten-, bronze- og jernalderen, frem til moderne tid, har der boet mennesker her, hvad adskillige arkæologiske fund har vist. Fundene fra udgravning af 4 bopladser og nogle jagtstationer/transitstationer ved Neverkær kan ses på henholdsvis Nationalmuseet og Odense Bys Museer, men også hos private samlere. I den forbindelse kan det nævnes, at Nordens ældst daterede og bedst bevarede menneskefund er den såkaldte Koelbjergkvinde, som blev fundet ved tørvegravning i 1941 i Koelbjerg Mose få km. nord øst for Neverkær. En kulstof 14-prøve har vist, at hun var druknet for ca. 10.000 år siden.
Ved Breedth kom der efterhånden flere familier til, da vikingetogterne ophørte, og behovet for jord til husdyr og dyrkning blev forøget, hvad der satte gang i rydningen af den skov, der dækkede størstedelen af bakkerne nord for bosættelsen. Flere bosætninger eller landsbyer opstod, men Bredth var i flere hundrede år den største landsby i sognet, hvor den første kirkebygning i Vissenbjerg sogn var opført 1150 - 1200, som en træbygning.
Middelalderen: I 1682 var der 11 gårde i byen, hvortil kom 2 huse med jord og 7  jordløse huse og degneboligen. Sandsynligheden for at Breed, som den efterhånden blev kaldt, var sognets største landsby, underbygges af, at det var i Breed  degnebolet ( med 1 td. land jord) blev placeret, - altså hvor der var flest børn. Selvom de første bosættelser har været tæt på bredningen, hvor Bred Mose er i dag, udviklede bondelandsbyen og den permanente bebyggelse sig i middelalderen nordvest for dette område, nemlig hvor jorden var mest tilgængelig og med færrest vådområder.

Sognefogedgården i bondebyen fra 1809 til 1925, endda 4 sognefogeder i samme familie gennem 4 generationer. Foto fra nedrivningen i 1961 for at give plads til autoværksted.
Jernbanen blev anlagt
Jernbanen ændrede byen
Da hovedjernbanen over Fyn blev anlagt 1865, blev den første station i Bred bygget, hvor skinnerne krydsede landevejen fra Vissenbjerg til Assens. Der skete en hastig udvikling i bymønstret, så bebyggelsen efterhånden strakte sig fra den gamle bondeby og langs med landevejen frem til området ved jernbanen, hvor der i løbet af få år blev bygget en kro, et bageri, et par købmandsgårde, en mølle, et mejeri og et teglværk. Altsammen i perioden 1868 - 1895. Boligbyggeriet udviklede sig også hastigt i det, der kunne kaldes stationsbyen.
Fart i udviklingen
Da dobbeltsporet blev anlagt i 1910 blev der bygget ny og større stationsbygning ca. 200 m fra hovedgaden for enden af det, der blev til Stationsvej
Overfor stationen blev anlagt et såkaldt ladespor til den stærkt stigende godstransport med jernbanevogne. På ladesporet blev der dagligt hentet og bragt gods, der omfattede alt fra levende grise og foderstoffer til kul , koks og byggematerialer. Der blev også etableret bomme ved jernbaneoverskæringen, hvor der hidtil havde været en stor låge, som stationspersonalet lukkede på tværs af landejen, når der kom et tog.
Bommene blev betjent af en ledvogter, der havde et lille hus at opholde sig i under de lange vagter.
Andelsbevægelsen satte også sit præg på byen. Et andelsmejeri blev bygget i 1897 og en brugsforening stiftet i 1910. Teglværket fik anlagt et jernbanespor til modtagelse af kul og til afsendelse af teglproduketer. Et dampvæveri
og spinderi blev ombygget til elektricitetsværk, så byen omkring 1911 fik elektricitet.
I 1916 var der 172 husstande med 302 indbyggere.

Den første station og Jernbaneoverskæringen ca. 1900 med den store låge der kunne lukke for landevejstrafikken, når der kom et tog.
Væksten i stationsbyen fortsatte
De mange virksomheder trak folk til byen, og der blev bygget mange villaer i årene 1910 - 1930. I 1930 var der 639 indbyggere. Det stigende indbyggertal var grundlag for en del specialbutikker og håndværkere. Udover købmandsgårde, brugsforening og bageri, blev der etableret manufakturforretning, trikotage/modemagasin, skrædderforretning, slagterforretning, bog og papirhandel, cigarforretning, - - og senere brødudsalg, mejeriudsalg, fedevareforretning, sæbeudsalg(Tatol) frugt- og grøntforretning, iskiosk, skotøjsbutik, legetøjsbutik, radio/tv forretning, damefrisør, barber/frisør. Selvfølgelig var der gennem årene kommet en række håndværkere til, såsom træskomand, skomager, sadelmager, bødker, trædrejer, snedker, murer, tømrer, maler, møllebygger, 2 smedieværksteder, autoværksted med cykleværksted, elektriker, 2 vognmænd med flere lastbiler og brændselshandel, samt en lillebilforretning (taxi) -Der var også et bryggeri, som lavede hvidtøl, der blev solgt i byen og dens omegn fra en hestevogn. Med alle disse virksomheder var der grundlag for en afdeling af Aarup Bank, og i nogle år en sparekassefilial. Der var også udlejning af biler uden fører og udlejning af vaskemaskiner. Et andelsfrysehus blev det også til i 1950erne. Som noget helt særligt blev der oprettet et busrejseselskab: Skov Andersens Campingrejser med ture til store dele af Europa i årene 1949 - 1960.
I 1955 var indbyggertallet på 742.
Egentlig industri begrænsede sig til teglværket og en trådvarefabrik. Sidstnævnte fremstillede trådflethegn og snehegn. Et snedkerværksted blev til møbelfabrik,  der senere blev til to fabrikker. Heraf er den ene stadig i gang. Byens udvikling og jernbanens betydning inden bilerne overtog en stor del af gods- og persontransporten, betød at Bred var hovedby i Vissenbjerg Sogn med flest indbyggere og de fleste forretninger. Udover station var der posthus, ved skolen et bibliotek, og i mange år var der også sygekassekontor i byen.
Alt i alt var der meget der trak folk fra hele oplandet til byen, der tillige havde et omfattende foreningsliv og en sportsplads med forskellige aktiviteter.
Stationsbyen Bred var Vissenbjerg Sogns største med alle former for forretninger.
Skolen i stationsbyen

Den første degnebolig blev bygget i 1400 tallet og var dermed den først etablerede undervisning i sognet. Den blev udskiftet et par gange, og da degneboligen fra 1720 faldt sammen i 1867, blev der bygget en ny skole. Denne blev afløst af en ny skolebygning ved siden af den gamle i 1915. Den gamle bygning blev ombygget til 2 lejligheder for henholdsvis første og anden læreren. Udover den nye skolebygning i 1915 var der lidt tidligere blevet bygget en forskole med lejlighed til en lærerinde. Eleverne kom fra både Bred og halvdelen af Vissenbjerg. Den anden halvdel af Vissenbjerg eleverne gik i Koelbjerg Skole. Vissenbjerg fik først sin egen skole i 1954. Bred Skole blev lukket i 2004 og ændret til børnehave og kulturhus.
Bred Borger- og Kulturforening står for driften af Kulturhuset, som er udstyret med stor og lille mødesal i stueplan og mindre mødelokale på 1. sal, samt moderne godkendt køkken. Det udlejes til privatfester og forskellige aktiviteter, bl. a. øver et gospelkor i lokalerne hver uge. Hver måned er der fællesspisning sammen med et kulturelt arrangement som film, foredrag, osv. Her deltager som regel 50 - 90 børn og voksne.

Bred skole ca. 1912. senere ombygget til to boliger.
Livet ved stationen
Forbindelse til den store verden
Som barn boede jeg lige overfor Bred Station. Døgnet rundt hørte vi med mellemrum klokkerne ringe ved jernbaneoverskæringen, når bommene gik ned. De store damplokomotiver fik jorden til at ryste og en tyk sky af damp og røg lagde sig over byen. Udover de tog, der stoppede ved stationen, var det spændende at se de gennemgående røde lyntog, der kørte helt til København, Frederikshavn og Esbjerg, - endda med så "store hastigheder" som næsten 100 km i timen. Det mest spændende var dog de internationale tog som Nordekspressen og Europaekspressen, der kørte til Stockholm, Hamburg, Paris og Rom. De fik os til at drømme os udenfor landets grænser, især når sporarbejde eller andet fik togene til at køre med nedsat fart, så vi kunne se nærmere på sovevogne, spisevogne og de rejsende, som var noget særligt, når de rejste så langt.
Livet ved stationen var en speciel verden. Stationsbygningen var en stor bygning med tykke mure. På 1. og 2. sal havde stationsforstanderen, der var en "fin mand", sin lejlighed. Stue-etagen var indrettet med en stor ventesal med svære træbænke og et solidt bord, hvori der var ridset mange navne. På væggene hang indrammede DSB plakater. En stor kakkelovn gav masser af varme i vintertiden, - ikke kun for de ventende passagerer, men også for vi børn og unge, der havde ventesalen som mødested. På kontoret tog personalet sig af billetsalg, pakke- og godsekspedition, telegrafstation, postekspedition og sortering af post til de 5 postruter, der udgik fra stationen. Desuden skulle signalerne for alle tog passes. Det foregik fra et særskilt rum med stort vindue ud til perronen og udsyn til begge sider, og med en masse håndtag og knapper. I pakhuset regerede stationskarlen over fragtgodset. Ind imellem tilså han skiftesporene, hvad der foregik på en skinnecykel.. På ladesporet overfor blev der jævnligt rangeret med godsvogne, og var vi heldige kunne vi måske få en tur med et af de damplokomotiver, der skulle koble vogne af og på, hvad der var utrolig spændende. I 1960 blev jernbanen automatiseret og betjening af stationen indskrænket.
Bred Station ved hovedjernbanen over Fyn. Foto fra 1940erne.
Stationen blev til trinbrædt
-og byen mistede sin status!
Billetsalg og gods/pakkeekspeditionen fortsatte dog til 1970. Postekspeditionen blev flyttet til Vissenbjerg i 1971, hvor hele Vissenbjerg Kommune blev til et samlet postdistrikt. Hidtil havde der været to postdistrikter med basis på stationerne, hvor Skalbjerg station var den anden. Stationsbygningen blev brudt ned i 1976, og der blev istedet lavet et læskur. Billetsalget foregik i nogle år i toget, indtil der blev opstillet en billetautomat. Den oprindelige Bred station blev degraderet til Bred trinbrædt. Positivt var det dog, at der blev indført timedrift.
Støjen fra de store lokomotiver var for længst forsvunden ved indførslen af diesel-elektriske tog, som senere blev afløst af de næsten lydløse el-tog. Næsten samtidig med elektricificeringen blev jernbaneoverskæringen lukket, og amtsvejen, som gik gennem byen blev lagt udenom byen og over en jernbanebro. Der blev også trods protester fra byens borgere opført en såkaldt støjvæg langs jernbanen gennem hele byen, hvad der blev opfattet som en unødig "Berlinmur", som skar byen over.
Før den stor ændring i bymønstret var byens forretningsliv og øvrige erhvervsliv dog droslet ned og næsten forsvundet. Møllen blev lukket og brudt ned allerede i 1957. Mejeriet lukkede i 1962. En købmandsbutik i Bredgade 41 lukkede i 1968, Teglværket lukkede i 1969, Brugsen blev flyttet til Vissenbjerg i 1971, hvor manufakturforretningen også var flyttet til. Kroen skiftede ejer flere gange og var i perioder lukket. I 1980erne havde den en stabil periode, men blev helt lukket omkring 1990. De mange lukninger fortsatte, og i 2008 lukkede Ruth og Bruno Toft byens sidste købmandsbutik. Tilbage er der nu en møbelfabrik og to autoværksteder, - det ene med brugtbilhandel og det andet med forhandling af Chevrolet/Ford. Altså kan vi nu købe biler og møbler i byen Bred, hvor vi tidligere kunne købe næsten alt.
Billederne er henholdsvis egne eller fra Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv
-- se flere billeder på siden Lokalhistoriske billeder fra Bred
Bred by 1938, med et rigt forretningsliv. I midten teglværket og foran ses bageri, trikotagebutik, bog/papirhandel og brugsforening. Nederst fra venstre kroen, slagteren og tobaksforretningen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Ulla Kubach | Svar 10.06.2016 11.55

Er det muligt at få kopi af billederne: Skomager Jørgen Rasmussen og trikotagehandler J. Larsen, Bredgade 20? Mine bedsteforældre!

Ulla Kubach | Svar 09.06.2016 15.22

Hej. Findes der mon billeder af min oldefar stationsforstander Jens Larsen?

Christian Winther | Svar 22.04.2015 12.49

Hvad blev der af Vissenbjerg mølle på Møllevej ?

SvÅ Nielsen | Svar 19.05.2013 13.00

Vil gerne se noget om Koelbjerg.

ole christiansen | Svar 27.02.2013 16.40

ifølje en job annoce fra 1910 skulle der have ligget en mølle der hedder lindebjerg mølle kender du noget til den

ole christiansen | Svar 27.02.2013 16.31

hej john jeg har sendt dig en mail med job annonce fra 1912

Benjamin Vestergaard | Svar 29.09.2012 02.33

Hej John
Vi bor på Fælledvej nr 4 og er meget interesseret i at vide, hvad der lå overfor hvor vi bor? God side, god info.

Lars Torndahl Larsen | Svar 31.08.2012 09.29

Kære John
Jeg er fra Karlemosen Modeljernbaneklub. Jeg er skribent på vort kvartårlige klubblad (absolut non priofit). Ville gerne låne dit billede af Bred? Mvh

John 02.09.2012 16.30

Hej Lars
Send mig venligst din e-mailadresse og oplysning om hvilket eller hvilke billeder du har brug for. Min adresse johnkiss@tiscali.dk

Poul Erik Gregersen | Svar 28.06.2012 01.07

Rigtig fin side i har.John jeg ved ikke om du kan huske mig. Spørgsmål hvor lå kirken i Bred ? ville godt skrive mere- mangler plads hilsen Poul Erik Gregersen

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

28.08 | 21:03

Hej Jens Åge
Hvad vil du vide? Vi boede i Bredgade 10 1947 -49 og overfor Møllen i 1950-52. Send mig din mail-adresse, så kan jeg svare på
dine spørgsmål. John

...
26.08 | 17:37

er der nogen som ved noget om det
jens

...
07.03 | 18:39

Vugd

...
16.02 | 08:49

jeg gik i skole med en mogens skytte som havde en bror der hed otto
og var blin

...
Du kan lide denne side