 |
 |
|
 |
 |
Dengang i Vissenbjerg Sogn
Jeg har skrevet en bog om Vissenbjerg Sogn
Titlen er "Dengang i Vissenbjerg Sogn".
Bogen er på 192 sider med en omfattende række lokalhistoriske emner, der strækker sig fra dannelsen af Vissenbjergs spændende landskab, de første bosættelser og kirkehistorie, henover kommunehistorie og skolernes historie, til beretninger om teglværker, købmands-forretninger, de største gårde og andelsbevægelsen i sognet. Der er mange fine billeder fra min egen og Lokalhistorisk Arkivs samling, - og flere emner end de nævnte. Bogen er skrevet, så den kan bruges som opslagsbog, da de enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. Den er i et letlæselig format i flot offset farvetryk, og den giver læseren en bred viden om Vissenbjergs historie uden at gå for meget i detaljer. Prisen er 95 kr. Til medlemmer af Vissenbjerg Lokalhistoriske Forening sælges den med rabat.
Den kan købes i Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv, hvor der er åbent første lørdag i måneden kl. 10 - 12 og anden torsdag kl. 14 - 16. Desuden kan bogen købes i Schreiners Bøger og Papir i Aarup. Den kan også lånes på bibliotekerne.
Se billeder fra bogen på næste side "Vissenbjerg"
Ny bog: I december 2019 præsenterede jeg en ny lokalhistorisk bog med titlen: "I røg og damp". Den er en beskrivelse af sognets to stationsbyer Bred og Skalbjerg, om op - og nedture i udvikling/omstilling fra bondebyer til stationsbyer. Den er på 183 sider og med ca. 200 lokalhistoriske billeder. Den koster 95 kr. og sælges i Lokalhistorisk Arkiv og hos Schreiners Bøger og Papir.
I arkivet sælges andre lokalhistoriske bøger: "Min fynske barndom i Bred". skrevet af Ingvar Madsen (Bødkerens søn) og redigeret af Ingvars søn Carsten. Bogen beskriver Ingvars barndom i 1930erne - 1940erne i Bred. Den er på 160 sider i sort/hvidt tryk og koster 75 kr.
Se mere om Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv på hjemmesiden www.Vissenbjerghus.dk Mail: lokalhistviss@gmail.com
Arkivets tlf.nr. i åbningstiden 55 55 34 99
|
|
 |