Teglværker i Vissenbjerg Sogn

I de egne af landet, hvor ler er nemt tilgængeligt, har det op gennem historien været anvendt som byggemateriale på den ene eller anden måde. Fra omkring år 1100 - 1200 blev der bygget huse/hytter med vægge af  et fletværk af grene tilklistret af ler. De første kirker, som ellers blev bygget af træ i 11-1200 tallet, blev efterfølgende afløst af nye bygninger i højst forskellig materiale, alt efter hvor i landet det var. I områder med godt ler, blev der fremstillet mursten til formålet, de såkaldte munkesten, som blev anvendt til både kirker, klostre og slotte. Fremstillingen af munkestenene foregik ved æltning af leret i et hul i jorden, hvorefter det blev udlagt i forme til tørring med efterfølgende brænding i en jordovn.

I Vissenbjerg Sogn, der var tyndt befolket på grund af de store skove og moseområder, begyndte landsbyerne først at udvikle sig i Middelalderen, og sidst i 1700 tallet opstod der nogle såkaldte gårdteglværker. Skulle der bygges om eller til gården, og man havde ler i markerne, var det oplagt at lave sine egne mursten. I løbet af 1800 tallet blev bindingsværksbygninger, som var brændt eller skredet sammen, udskiftet til mure af de mere solide brændte mursten. Mange var nemlig oprindelig bygget med lerklinede vægge eller soltørrede mursten. Fremstillingen af mursten var de fleste steder stadig håndarbejde og brændingen foregik i miler eller midlertidige teglovne. Brændsel til brændingen var træ eller tørv, hvad der var nok af i sognet. I 1800 tallet var der iflg. oversigt fra "Kalk- og teglværksforeningen" 19 teglværker i drift i Vissenbjerg Sogn. Typisk lå de ved nogle af de større gårde, hvad følgende kendte navne på gårdteglværker fortæller: Enghavegaard, Fugleviglund, Gammellund, Grøftebjerggaard, Imosegaard, Koborg, Lundegaard, Laaninge, Markusholm, Sellebjerglund og Sprattenborg. Da landbruget begyndte at dræne jorden, blev der også en produktion af drænsrør, ligesom enkelte vovede sig ud i produktion af tagsten.

I 1840 - 1880 blev nogle af gårdteglværkerne industrialiseret og blev til selvstændige virksomheder, mens andre lukkede og nye opstod. I begyndelsen af 1900 tallet var der 5 teglværker i drift i sognet: Assenbølle, Bred, Skalbjerg, Sellebjerglund, og Gammellund. De to sidstnævnte lukkede omkring 1916 - 1918. I 1930erne kom to nye til, nemlig Grøftebjerg og Lundegård. Der havde tidligere været gårdteglværker med disse navne, men med en anden beliggenhed. Altså fra 1930erne og gennem de næste 30 - 40 år var der 5 teglværker i drift i Vissenbjerg Sogn, som alle løbende blev udvidet og moderniseret. Sammenlagt blev det til omkring 100 arbejdspladser. På billedet ses mandskabet på Assenbølle Teglværk ca. 1924 med en af sognets første lastbiler indkøbt omkring 1917. Billeder vedr. teglværker er henholdsvis fra lokalhistorisk Arkiv eller egne billeder.

Assenbølle Teglværk

Blev etableret af gårdejer Peter Mathiasen i 1858. Efterfølgeren var M.U. Sørensen, der brugte navnet Assenbølle Dampteglværk. Omkring 1916 blev det overtaget af A. Johs. Munk, der havde drevet Gammellund Teglværk i nogle år. Leret blev oprindelig hentet ved teglværket, men efterfølgende i Lergyden mellem Bred og Vissenbjerg, og de sidste år inden lukningen blev leret hentet på "Leret" ved Bredlundvej/Havelundvej øst for Vissenbjerg. Johs. Munk anskaffede i øvrigt sognets første lastbil. I 1946 blev teglværket overdraget til sønnen Peter Munk, som i 1948 fik broderen Christian som medejer. Christian trådte dog ud af ejerskabet, da han i 1952 overtog Kallundborg Teglværk. I 1964 blev der installeret en tunnelovn og en del helautomatiske anlæg. I 1978 blev der yderligere moderniseret, og produktionen forøget. Da Peter Munk pludseligt døde i 1981 fortsatte hans enke Dytte driften af teglværket med en nevø som daglig leder. I 1986 overtog en anden nevø ledelsen. Da "kartoffelkuren" ramte byggebranchen sidst i 1980erne, måtte Assenbølle Teglværk som det sidste i sognet lukke. Dytte Munk, der stadig ejede lergravene, solgte i en del år derefter ler til Rockwool. Teglværksbygningerne er omdannet til erhvervspark med forskellige virksomheder som lejere.

Bred Teglværk

Formodentlig etableret ca. 1850. Blev i 1898 overtaget af C.F.Scherfig, der havde lært teglværksdrift på Knabstrup Teglværk. Han moderniserede teglværket og fik anlagt jernbanespor til afsendelse af teglprodukter og modtagelse af kul til ovnen. Leret blev hentet i lergyden tæt på gården Fugleviglund, som Scherfig havde købt efter købet af teglværket. Han anlagde et tipvognsspor langs med Bredgade fra teglværket og til Lergyden, hvorfra et tipvognstog bragte leret til teglværket. I begyndelsen blev tipvognene trukket af en hest, senere et diesellokomotiv. Under besættelsern måtte en hest afløse lokomotivet. I 1950erne blev tipvognstoget afløst af en lastbil. I 1918 solgte Scherfig teglværket til Poul Schnakenburg, der kom fra Skt. Jørgens Teglværk i Odense. Han drev teglværket til omkring 1960 med teglmester Peder Pedersen som daglig leder, hvorefter det blev overdraget til en nevø Rasmus Østerby. Denne lukkede teglværket i 1969 og solgte det til en entreprenør med henblik på nedrivning og udstykning til boliggrunde. Inden han gennemførte det, brændte teglværket dog på uafklaret vis i 1971. Derefter blev resterne fjernet og arealet udstykket til boligområdet Teglvænget.

Gammellund Teglværk

Lå mellem Grøftebjerg og Gadsbølle. Var oprindelig udstykket fra Grøftebjerggård som et selvstændigt landbrug ca. 1790, hvor det også fik tillagt en mølle, som havde tilhørt Grøftebjerggård. I 1839 brændte en tørrelade, som dog blev genopført. I 1843 brændte en anden gammel tørrelade, som mest bestod af et halvtag af strå. I 1850 var der et ovnhus med 2 ovne, som havde en kapacitet på 30.000 sten pr. brænding, - et pænt antal på den tid.

I 1855 var der 4 ansatte og en produktion på 200.000 sten årligt. På dette tidspunkt hed teglmesteren Daniel Madsen. En anden ansat i den periode var en teglbrænder med navnet Peter Thorsen. I 1865 var der en ottekantet kube til en hestegang, som bl.a. blev anvendt til at trække en lermølle. Teglværket var i hele sin levetid en integreret del af et landbrug. Af en prisliste fra 1900 fremgår det, at der udover røde og gule mursten, også blev fremstillet håndstrøgne kirkesten i alle størrelser, samt drænsrør. Ejer på dette tidspunkt var J. Bergh, og bestyreren hed Depping, som ses på billedet fra 1890 med familie og ansatte. Omkring 1908 overtog A. Johs. Munk teglværket. Han kom fra en teglværksfamilie i Jylland og lukkede Gammellund, da han i 1916 overtog Assenbølle Teglværk. I 1909 havde A. Johs. Munk sin svoger Jens Chr. Madsen ansat, indtil denne i 1910 overtog Lilleskov Teglværk ved Tommerup.

Grøftebjerg Teglværk

Blev anlagt i 1932 af Aksel Hansen, der stammede fra Vedstårup Teglværk ved Assens. Før den tid havde der været et Grøftebjerg Teglværk som en integreret del af Grøftebjerggård (1795 - 1850) men med en anden beliggenhed. Leret fandtes tæt på teglværket. I 1960 blev Aksel Hansens søn Bent bestyrer af teglværket, efter han havde gennemgået uddannelse til teglmester på bl. a. Kirkeby Teglværk ved Svendborg. I 1965 brændte store dele af teglværket, og ved genopførelsen blev det udstyret med en moderne tunnelovn på 88 m. Årsproduktionen blev dermed forøget fra 3 mio. til 12 mio. sten, men stadig med 15 ansatte.  I 1982 -83 måtte Bent Hansen indstille produktionen, dels foranlediget af byggekrisen og dels på grund af sygdom. De store bygninger er bevaret og gennem årene blevet anvendt til forskellige erhvervsformål. En produktion af dekorationsler blev fortsat i en årrække med navnet Grøftebjerg.

Lundegaard Teglværk

Blev anlagt af Jørgen Marius Nielsen i 1934. Han havde været teglmester på Assenbølle Teglværk og havde sammen med mekaniker Carl Christian Jørgensen i 1928 fået patent på et påfyringsanlæg til teglovne. I 1944 blev teglværket solgt til Det Fynske Trælastkompagni, og grundlæggerens søn Henry blev bestyrer med sin broder Thorvald som teglbrænder. Da Henry døde i 1948 overtog Thorvald bestyrer stillingen. Teglværket blev løbende moderniseret og udvidet. I 1960erne lå årsproduktionen på 8 mio. sten med 25 ansatte. Teglværket blev nedlagt i 1970.

Pottemagerne i Karhuse

Det gode højfynske ler var også grundlag for en hel hjemmeindustri i Kelstrupskov i 1700 og 1800 tallet. Dengang blev landsbyen kendt som Karhuse på grund af fremstillingen af mælkefade/kar, krukker, skalgryder og sikar, som blev solgt over hele Fyn. Potterne blev brugt til mælkekar, ostefremstilling, lysstøbning m.m. I 1850 levede næsten 20 familier i Karhuse af denne form for pottemagervirksomhed. Efterhånden blev de udkonkurreret af fabriksproduktion indenfor krukker og fade, og ved udgangen af 1800 tallet var hjemmeindustrien i Karhuse stort set ophørt, da kun et par familier stadig lavede lidt potter og fade. Salget af produkterne fra Karhuse foregik fra hestevogne, der kørte rundt på hele Fyn.

Skalbjerg Teglværk

Blev bygget ca. 1880, og i 1889 overtaget af tømrermester Poul Valdemar Nielsen, Odense. Som bestyrer ansatte han Chr. Hansen. I 1904 blev hans tømreruddannede søn Valdemar Peter Lars Nielsen ansat som bestyrer. Det var han indtil 1928, hvor han overtog teglværket som ejer. Da Valdemar P.L. Nielsen døde i 1959, blev teglværket drevet videre af enken Anna med Kaj Christensen som daglig leder. Kaj var kommet til Skalbjerg i 1946 fra Svendstrup Teglværk ved Korsør som formand. I 1961 overtog Teglværksringen teglværket, og Kaj fortsatte som teglmester. På det tidspunkt var der 15 ansatte . I 1965 - 66 blev teglværket lukket gradvis ned, og Kaj Christensen blev ansat på Tommerup Teglværk, som var ejet af Holger og Mogens Rasmussen. Dette teglværk var også med i Teglværksringen. Leret til Skalbjerg blev de første år udgravet tæt på teglværket på et areal der hørte til Teglværksgården. Senere blev det gennem en årrække hentet på Skårenborg ved Kirkehelle. Det foregik med tipvogne som kørte gennem en tunnel under Teglværksvej og jernbanen og ud til lergravene via en bro over landevejen (Overgade/Kirkehelle). Teglværket ophørte helt i 1967. Efter lukningen blev bygningerne fjernet og arealet anvendt til boliggrunde og anlæg af kommunens spildevandsanlæg. Foto fra 1925

Sellebjerglund Teglværk

Blev anlagt ved Skallebølle omkring 1841 sammen med et landbrug. Ved erhvervstællingen i 1855 var det Fyns største med 46 ansatte og en produktion på 1.700.000 mursten og drænsrør. Ovnen havde ellers en kapacitet på 40.000 pr. brænding, men i 1847 var den blevet udvidet til en dobbelt ovn med en kapacitet som nåede op på 124.000 sten efter yderligere udvidelse i 1859. I 1849 var der 3 tørrelader, som efter en brand blev forøget til 5 tørrelader. Efter denne udvidelse er der nævnt både en hestegang med lermølle og en drænsrørmaskine. Der var tale om tidlig industrielt teglværksdrift, hvor ejeren ifølge 1855 tællingen satsede meget på produktion af drænsrør. I 1863 var der igen brand. Denne gang i staldlængerne, som var sammenbygget med stuehuset. Meget tyder på, at der efter denne brand blev droslet ned for teglproduktionen. Ved tællingen i 1871 var der kun 8 voksne medarbejdere. Ifølge skødeprotokollerne var det dog i drift i 1907, men var helt ophørt i 1915. En af ejerne var for øvrigt Jørgen Hansen, der i 1892 - 1896 var sognerådsformand i Vissenbjerg.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

martin sander | Svar 23.07.2015 20.41

Hej john-kisser
Ved i noget om maskinfabrikken Svendborg evt.gamle montøre/arbejdere.
Jeg søger matriale om maskinfabrikken Svendborg der fremstillede maskiner

Tove Lysholm | Svar 07.02.2013 00.58

Tak for svaret, jeg var bare nysgerrig.

Tove Lysholm | Svar 05.02.2013 15.25

Jeg arbejder på Fugleviglund. I min fars gamle skriverier står der, at en Stokkebye, der havde tobaksfabrik i Odense skulle have boet på Fugleviglund.

John 06.02.2013 16.04

Hej Tove I 1898 ejet af teglværksejer Scherfig. 1934 -68 af Geishardt. 1968 - 80 tobaksfabrikant Stokkeby, der udvandrede til USA. Derefter Vissenbjerg Kommune.

Hans K. Hansen (H.K.) | Svar 06.12.2012 19.41

Tak til John og Kisser fpr et stort og interessant arbejde med Bred by og omegn. Mange gode detaljer -
Mange hilsner fra Hans K. Hansen i Munkebo

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

28.11 | 10:51

Hej.
Jeg søger oplysning om maskinfabrikken Svendborg og personer der har været på fabrikken.

...
28.08 | 21:03

Hej Jens Åge
Hvad vil du vide? Vi boede i Bredgade 10 1947 -49 og overfor Møllen i 1950-52. Send mig din mail-adresse, så kan jeg svare på
dine spørgsmål. John

...
26.08 | 17:37

er der nogen som ved noget om det
jens

...
07.03 | 18:39

Vugd

...
Du kan lide denne side